Lidt om mig

Jeg er nu oppe i 70’erne, men har malet siden ungdommen; i både akvarel, pastel, olie og akryl.

Akrylen er blevet mit foretrukne materiale, og den hurtige tørretid passer mig fint.

Jeg har modtaget undervisning hos forskellige kunstnere; blandt andet Hanne Swane i Gothersgade og efter hendes død hos søsteren Gerda Swane på Malergården i Odsherred, hvor jeg har lært teknikker og suget til mig af deres erfaringer.

Jeg elsker farver, og farverne er med til at udtrykke mine drømme på lærred. Maleriet er blevet en del af min personlighed.

Håber du vil nyde besøget på min hjemmeside, og skulle du have fået lyst til at se flere billeder, er du velkommen til at kontakte mig.

Bemærk ! billederne er prøvet gengivet så naturtro som muligt, men der er altid forskel på at se et billederne i virkeligheden og på skærmen.